OPKØB GIVER
TILGANG TIL ANDRE
August 2002
Dansikrings massive opkøb betyder som altid i den slags situationer,
at en række kunder kigger efter nye græsgange, ligesom
konkurrenterne er opmærksomme på situationen og ikke mindst, er der
tit er personale i de opkøbte selskaber der overvejer at starte
deres eget selskab, alt sammen noget der giver uro.
Flere selskaber melder i kølvandet af de mange opkøb om stigende
interesse fra virksomheder der i dag benytter et af de opkøbte
selskaber.
Til Top
MÅSKE FLERE PENGE END FØRST OPLYST
August 2002
Ved røveriet fra S & P Security i Bilka ved Aalborg lød de første
meldinger på et udbytte omkring 1 mio. kr., men meget tyder på, at
udbyttet nærmere er 5 mio. kr., hermed kommer røveriet med op i den
tungere ende.
Til Top
ENDNU ET MILLIONRØVERI
August 2002
Torsdag den 22/8 skal en vægter fra S & P Security bl.a. levere
byttepenge til Bilka i Aalborg da en hætteklædt mand springer på
vægteren bagfra og med en kniv truer ham til at trække en sort pose
over hovedet.
Røveren tvinger vægteren til at oplåse varehusets værdirum, hvor
vægteren netop har stillet en vogn læsset med byttepenge og mønter.
Røveren forsøger med vægterens nøgler at åbne en pengeboks men
opgiver og tvinger vægteren til at åbne boksene.
Røverens udbytte er ikke oplyst, men beløbet er over 1 million
kroner. Hele røveriet blev optaget af et internt video-overvågnings
system, røveriet tog ca. 4 minutter.
Til Top
URO I DEN DANSKE SIKKERHEDSBRANCHE
August 2002
Dansikring mister endnu en vigtig samarbejdspartner,
Installationsfirmaet Boris Hansen har indgået samarbejdsaftale med
Telesikring der fortsætter med at vokse. Samtidig har Siemens opsagt
sin samarbejdsaftale med Dansikring og indgået en ny aftale med
Falck Securitas.
Den nye aftale betyder i første omgang, at de 2 selskaber skal løse
opgaver for hinanden på vagtområdet og omkring alarmkørsel, men
vagtkontakt.dk gætter på, at aftalen er første skridt i en proces
hvor Falck Securitas overtager alle vagtaktiviteterne fra Siemens –
men om også resten af sikringsaktiviteterne følger med er nok et
mere åbent spørgsmål.
Til Top
IGEN VAGT FORAN EN BANK
August 2002
Igen kan danskere se en uniformeret vagt foran en dansk bank, denne
gang er det Arbejdernes Landsbank i København, der efter gentagne
røverier har ansat et vagtselskab til at holde banken under opsyn i
åbningstiden. I lande som Tyskland er den slags løsninger helt
normale, men stadigvæk noget nyt under danske himmelstrøg.
Til Top
STORE ÆNDRINGER I FALCK SECURITAS
August 2002
Organisationsændringer er ikke noget nyt i en stor virksomhed og
derfor heller ikke noget usædvanligt for et selskab som Falck
Securitas. Men denne gang betyder ændringerne dog mere end blot
rokeringer af nogle mennesker.
Vagtkontakt.dk har fået oplyst at Falck Securitas i fremtiden vil
satse endnu mere på specialvagt og opretter en specialafdeling for
disse produkter som det også kendes fra Dansikring. Samtidig tyder
meget på, at tidligere satsninger på områderne butikskontrol og
svind med flere opkøb af mindre selskaber har slået fejl og
indsatsen på netop disse områder, bliver noget mindre i fremtiden,
mens man vil satse endnu mere på de helt store opgaver indenfor
fastvagt og de mere traditionelle vagtformer.
Falck Securitas ruster sig til den hårdere konkurrence på
vagtområdet og har bevist ved at vinde et par af de helt store
kontrakter og indgå samarbejdsaftale med Siemens, at man også i
fremtiden vil kæmpe for sin position som Danmarks største udbyder og
mon ikke, at der nu gøres klar til en massiv indsats langs hele
frontlinien, nogle meldinger tyder på, at man vil udfordre
Dansikring alvorligt som et modtræk til Dansikrings mange opkøb af
vagtselskaber.
Til Top
FORLADER GROUP 4 FALCK
August 2002
Direktør John Dueholm kom til Falck koncernen i 1998 og fik hurtigt
ansvaret for Nordeuropa og Israel, men 1. september vender John
Dueholm tilbage til SAS hvor han indtræder i koncernledelsen. Group
4 Falck siger dermed farvel en utrolig vellidt og dygtig leder.
Til Top
IGEN, IGEN ARBEJDSNEDLÆGGELSE
August 2002
Igen har Falck Securitas været ramt af en arbejdsnedlæggelse, denne
gang var det de jyske vægtere i Århus, Randers, Grenå, Ebeltoft,
Silkeborg, Herning, Brande, Fredericia, Horsens og Vejle der
nedlagde arbejdet. Vægterne er utilfredse med ledelsen og at
samarbejdsaftaler efter vægternes opfattelse løbende brydes, dette
sammen med, at flere og flere opgaver udliciteres har øget vægternes
utilfredshed.
Til Top
P-VAGT FIK HJÆLP AF PRESSEN
August 2002
Mens den lille ny prins kom til verden på Rigshospitalet, passede
det private selskab CarPark sin ”guldmine” ved hospitalet og skrev
ulovligt parkeret biler. Da kontrolløren fra CarPark begyndte at
skrive en mørk Volvo 850, henvendte flere tilstedeværende pressefolk
sig til kontrolløren for at fortælle at bilen tilhørte Pris Joakim,
herefter listede kontrolløren væk med røde ører.
Til Top
VÆGTER ANHOLDER INDBRUDSTYV
August 2002
En vægter opdagede to hætteklædte mænd der skulle til at smadre en
rude til IBM’s bygning på Oluf Palmes Alle i Århus med brosten.
Mændene stak af i løb, men den ene blev indhentet af vægteren der
kunne tilbageholde personen og overgive ham til politiet.
Til Top
TÅGEKANONER EN SUCCES
August 2002
En tågegenerator der fylder et lokale med en tæt tåge på under 20
sekunder ved indbrud er blevet en så stor succes, at flere
forsikringsselskaber anbefaler etablering af tågekanoner som
tyverisikring. Danmarks eneste producent af tågekanoner er Protect
A/S i Højbjerg ved Århus der melder om en kraftig stigning salget af
tågegeneratorer.
Prisen for en tågegenerator er 6000- kr. + installation, men så har
man også et yderst effektivt middel mod indbrud og tågen der er
testet skader ingen personer, inventar, varer eller elektronisk
udstyr som edb, kasseapparater m.v.
Til Top
SJUSK MED
SIKKERHEDEN, SJUSKET TYVERI
September 2002
Torsdag den 26 kørte en pengetransport op foran Sparekassen
Kronjylland i Skejby Centret, mens chaufføren steg ud af bilen,
åbnede en 27-årig mand skydedøren i den modsatte side og stjal 2,2
millioner kroner der lå frit tilgængeligt, før chaufføren nåede at
reagerer, var den 27-årige mand hoppet op bagpå en EU-scooter der
blev kørt af en medgerningsmand.
Dette kunne være historien på et smart og vellykket tyveri, men
udover at tyvene tabte en taske med 800.000 kroner under flugten,
var den 27-årige tyveknægt ikke maskeret modsat chaufføren på
EU-knallerten, derfor kunne et overvågningskamera i pengetransporten
tage et par gode billeder af tyven, så gode at politiet kunne
anholde ham dagen efter. Politiet leder nu efter
medgerningningsmanden.
Igen er det bevist, at pengetransport i Danmark ikke altid sker lige
professionelt, hvorfor er sidedøren i transporten ulåst, hvorfor
ligger pengene ikke i en boks i bilen, ja hvordan kan man tror, at
når vi sikre bankerne, automaterne og andre steder med mange
kontanter, at tyvene ikke vil finde andre græsgange.
Til Top
SALGET AF PA VAGT GIVER DØNNINGER
September 2002
Mange i branchen blandt de mindre selskaber var kede af nyheden om,
at PA Vagt var solgt til Dansikring. For mange var PA Vagt det
selskab der førte an, når det drejede sig om at bryde monopolet hos
de største selskaber.
Der er heller ikke tvivl om, at mange virksomheder havde valgt PA
vagt af samme grund, ligesom mange ansatte i PA var stolte af
selskabets position og størrelse.
Salget har medført at flere tidligere PA vægtere har startet eget
vagtselskab, disse og andre mindre vagtselskaber løber i disse tider
storm mod mange af PA’s kunder.
I det hele taget er der en stemning af, at man gerne vil vise, at de
store selskaber ikke får deres monopol lignende tilstande uden kamp.
Til Top
RØVERI MOD PENGETRANPORT
September 2002
Mere end 200.000 kroner var udbyttet da en chauffør på en
pengetransport blev truet med en pistol til at udleverer pengene ved
en Føtex-butik på Frederiksberg i København.
Til Top
S & P
SECURITY FÅR NYE KUNDER
September 2002
S & P Security har overtaget opgaver omkring værdiafhentning hos
Føtex og Burger King. Opgaverne blev tidligere udført af Dansikring.
Til Top
UDLICITERING HOS FALCK SECURITAS
September 2002
Som tidligere nævnt arbejder Falck Securitas på at udlicitere en
stor del af sine opgaver til underleverandører og har i den
forbindelse tilbudt en lang række nuværende og tidligere
medarbejdere at blive underleverandører.
Meget tyder på at områderne udenfor storbyerne bliver hårdest ramt
og af naturlige grunde er vægterne i disse områder bekymret for
deres fremtid, der har natten til den 11/9 været afholdt fagligt
møde blandt vægterne i Nordsjælland om udviklingen og i andre kroge
mumles der utilfredsheder mod de nye tiltag.
Også vægternes fagforening VSL Vagt & Sikkerhedsfunktionærernes
Landssammenslutning har i skarpe vendinger sat spørgsmålstegn ved
udviklingen i Falck Securitas og stille i et brev af 3 september en
lang række kritiske spørgsmål. Brevet har været offentliggjort på
alarmpatruljens hjemmeside, men er i skrivende stund ikke
tilgængelig, om det skyldes serverproblemer som nævnt på siden eller
pres fra anden side skal være usagt.
Falck Securitas har igennem den seneste tid øget antallet af
underleverandører indenfor alle former for vagt og alarmkørsel,
f.eks. skriver EUROCODE på sin hjemmeside, at de arbejder for Falck
Securitas, også flere jyske vagtselskaber har indgået aftaler med
Falck Securitas om alarmkørsel, hermed tyder meget på, at Falck
Redningskorps som har uddannet størstedelen af sine reddere i
alarmkørsel ikke længere skal løse disse opgaver for
søsterselskabet.
Falck Securitas har valgt en både økonomisk og fleksibel løsning,
men tilsyneladende uden at tage medarbejderne i ed.
Til Top
GPS-OVERVÅGNING
September 2002
Både Dansikring, Den Jydske Kontrolcentral og Falck Securitas
arbejder målrettet på at etablere GPS-overvågning i de køretøjer der
benyttes til alarmudrykninger. Formålet er helt klart at forbedre
udrykningstiderne med bedre udnyttelse af ressourcerne hvilket kun
kan hilses velkommen, at der så også vil være en række
sikkerhedsmæssige fordele for vægterne er kun noget der kan hilses
velkommen.
Dansikring arbejder desuden på opbygningen af en hel ny
kontrolcentral med den nyeste teknologi fra USA, det skulle gerne
betyde endnu bedre alarmbehandling og kundeservice.
Til Top
HVOR BLEV KONKURRENCEN AF?
September 2002
Vagtmarkedet er domineret af de store selskaber Dansikring og Falck
Securitas og med de seneste opkøb, indgåelse af samarbejdsaftalen
mellem Falck Securitas og Siemens samt det øget antal aftaler med
underleverandører, er der vel næsten tale om monopollignende
tilstande.
Udover konkurrence ved licitationer og udbud, er der meget lidt
synlig konkurrence på vagtmarkedet mellem de to største selskaber,
man kunne næsten fristes til at påstå at der var en slags
”fredsaftale” mellem de største i branchen. Noget anderledes ser det
ud når de store er i konkurrence med de få større uafhængige
vagtselskaber der er tilbage i branchen, herfra er meldingerne da
også klare, ”vi taber tit en kunde på prisen til de store, som
åbenbart er mere fokuseret på omsætning samt på at vi ikke får
opgaven, end på at de skal tjene penge”.
På den måde opfatter flere mindre selskaber at de store ”spiller med
musklerne” og ikke tillade den konkurrence som der normalt er i et
liberalt erhverv.
Sikkerhedsbranchen har seneste offentliggjort tallene fra 40
medlemsvirksomheder incl. de 3 største som for år. 2001 viser en
samlet omsætning på 2.630.198 mia. kr. og det skulle dække 70-80% af
branchens omsætning. De 40 selskaber udgør til gengæld kun omkring
15% af det samlede antal autoriseret sikkerhedsselskaber i Danmark.
Dermed er der skabt en stor kløft i branchen med de største
selskaber og deres samarbejdspartnere på den ene side og enkelte få
større uafhængige selskaber og en skov af små selskaber på den anden
side, en noget ulig opdeling hvor de største selskaber benytter
deres position, hvilket ikke er odiøst eller på anden måde forkert,
medmindre situationen er opstået på baggrund af nogle aftaler
omkring priser og kontrol med vagtmarkedet.
Til Top
MAND ANHOLDT FOR AT SLÅ EFTER VAGT
September 2002
En 35-årig mand blev anholdt af politiet på Royal Casino i Århus,
manden havde ikke villet forlade stedet og da vagten forsøgte at
fjerne ham fra Casinoet, slog han efter vagten.
Til Top
HUNDEVAGT MED GODE RESULTATER
September 2002
H.E. Kollegiet i Holbæk havde igennem længere tid haft problemer med
uvedkommende gæster, smadrede møbler, trusler fra fremmede og affald
smidt på området.
Men efter 6 ugers patruljering af en vagt med hund fra Falck
Securitas er der nu faldet ro over området og tallene fra vagten
taler sit tydelige sprog, 46 personer uden tilknytning til kollegiet
er blevet bortvist fra området, nogle for at sove i opgangene, andre
for i beruset tilstand at bruge stedet som varmestue.
Til Top
NYE INITIATIVER I VAGTBRANCHEN
September 2002
Dansk Sikkerheds Service i Nordsjælland har på hjemmesiden
www.vagtnetdanmark.dk inviteret kollegaerne i vagtbranchen til
samarbejde. Oplægget er at stifte ”Sammenslutningen af landsdækkende
vagtfirmaer”. Umiddelbart lyder ideen bekendt, vi har tidligere set
”Netvagt” og ”Sikringsvagten” sidstnævnte findes for øvrigt endnu,
så det skal blive spændende at følge udviklingen, flere selskaber
har allerede vist sin interesse.
Team1onevagtservice er et nyt vagtselskab, selskabet oplyser ikke på
sin hjemmeside i hvilket geografiske områder man dækker, men kan
besøges på www.team1vagtservice.dk
Til Top
PRISERNE I VAGTBRANCHEN
September 2002
Vagtkontakt.dk har tidligere skrevet om de lave priser der findes i
vagtbranchen og nævnte at det specielt var de nye og mindre
selskaber der pressede priserne. Vi har dog fået flere kommentar og
henvendelser, noget tyder på at flere ældre selskaber også køre med
lave priser og at det skyldes manglende overenskomst og deraf lave
lønningerne.
Således kan et Københavnsk vagtselskab "prale" med lønninger på kr.
115.00 i timen for natarbejde incl. alle tillæg og kr. 130.00 i
weekenden, her kunne man nok efterlyse en indsats fra fagforeningen
VSL der måske i nogle tilfælde bruger lidt for meget krudt på dem
der har en overenskomst og for lidt på dem uden, det er i hvert fald
en betragtning som en selskabsejer er kommet med. . Et andet fænomen
er brugen af underleverandører, flere selskaber køre alene med
underentreprise hvor priserne også er nede på kr. 125 - 160 incl.
alt. Hvordan underleverandøren får en god forretning ud af det må
stå i det udvisse, for beløbene er incl. uniform, mobiltelefon, bil,
feriepenge, pension og forsikring mod sygedom m.v. Vagtkontakt.dk
hører gerne om din mening til de lave priser og hvordan problemet
kan løses - hvis det altså er et problem ?
Til Top
RØRE I ANDEDAMMEN
September 2002
Falck Securitas tilbyder nuværende og tidligere vægtere at få sin
egen autorisation og køre på regning for Falck Securitas, altså i
underentreprise. Flere har allerede sagt ja til en aftale og det
gælder både på patruljevagt og fastvagts området.
En helt ny tendens i Danmarks største vagtselskab som bryder med
mange års tradition med at lade egne ansatte løse opgaverne. De
ansatte vægtere ser med bekymring på udviklingen og forstår ikke
hvad der foregår.
Måske er det de generelle lave priser på vagtmarkedet der presser
på, et er i hvert sikkert, at sålænge at der er selskaber der kan
sælge vagt – ja man tror at det er løgn, til priser for fast vagt på
130 kroner i timen i København, ja så er det umuligt at køre en
fornuftig forretning, men at kunderne falder for den lave pris må
også betragtes som en useriøs indkøbspolitik, man kan da i hvert
fald ikke forvente et længerevarende og frugtbart samarbejde, for
leverandøren går en meget usikker fremtid i møde, men så er der jo
altid den næstbilligste.
Til Top
KVIK OG HURTIG VAGT
September 2002
En kvik Servicevagt fra Vagt & Service Bureauet så under sin
vagtudførelse i Hillerød, en mand stjæle en cykel og efter at have
parkeret den, gå ind i en bank. Imens tilkaldte vagten politiet, men
da tyven så politiet, stak han af, men vagten var hurtig og fik
indhentet manden og tilbageholdt ham til politiet.
Cykeltyven er en 23-årig mand der var eftersøgt af både Hillerød og
Frederiksberg politi for andre lovovertrædelser.
Til Top
EN
JOBBASE DER ER VÆRD AT BESØGE
Oktober 2002
På siden www.convasi.dk er der en jobbørs hvor personer der søger
arbejde i vagtbranchen, gratis kan få lagt sin profil ind, ligesom
selskaber der søger medarbejdere, kan finde sin nye medarbejder på
siden, enten ved en annonce eller en henvendelse til en af de
søgende profiler.
Til Top
EN RÆKKE KORTE NYHEDER
Oktober 2002
Det forlyder at Microsign er blevet solgt. At det nye vagtselskab i
Storkøbenhavn ved navn PSF Vagt Service i øjeblikket er i gang med
en salgskampagne til virksomheder der betjenes af store
vagtselskaber som Falck Securitas. At Dansikring får ny
administrerende direktør og snart offentliggøre nye opkøb i
Storkøbenhavn. At politiet nu er klar til at gennemføre tilsyn og
kontrol med alle forsvarshunde i vagtselskaberne, tilsynene skal
bl.a. ske med baggrund i et nyt regelsæt for brug af hundene som
bl.a. Sikkerhedsbranchen har sat sine aftryk på.
Til Top
GOD VAGTUDDANNELSE STOPPER
Oktober 2002
SamKurser i Farum har sagt farvel til det sidste hold
vagtassistenter, sikkert til manges ærgrelse og andres glæde.
Årsagen skulle være et for stort administrativt arbejde med at
skaffe kursister til holdene og store udgifter til faglærer.
Holdet nåede at bevise sit eksistensgrundlag, mange vagtselskaber
har ansat medarbejdere fra kurset og klart oplevet en
kvalitetsforskel i forhold til de medarbejdere der alene havde
gennemgået det 3 ugers grundkursus, ligesom holdningen til arbejdet
også var på plads. Det høje faglige niveau skyldtes ikke mindst, at
det bærende led i undervisningen lå i hænderne på Ingolf Hraab fra
ConVaSi.
Der arbejder i dag kursister fra SamKurser i bla. Falck Securitas,
Siemens, Tåstrup Kommune og Vagt & Service Bureauet.
Som en sidebemærkning nævner flere ledende personer indenfor
vagtbranchen også, at den 2 årige faglige vagtuddannelse under AMU
vil følge efter. Vagtkontakt.dk håber det ikke, det er vigtigt med
bedre undervisning, at uddannelsen så måske er skruet forkert sammen
er der nok mange holdninger til, men opfordringen må være, at det er
vigtigt med nogle længerevarende vagtuddannelser, hvis branchen skal
løse fremtidens opgaver.
Til Top
ENDNU INITIATIV TIL LANDSDÆKKENDE SAMARBEJDE
Oktober 2002
DetecTeam der i et brev oplyser at være et landsdækkende netværk af
23 detektiver, søger nu at udvide forretningsområdet til mere
traditionelle vagtopgaver, i første omgang i Storkøbenhavn og
Nordsjælland. Målet er at stå stærkere og tage kampen op mod de
store selskaber i branchen som der skrives i det udsendte brev.
Flere oplysning om DetecTeam kan findes på www.detechteam.dk
Til Top
NYE VAGTSELSKABER PRESSER BRANCHEN
Oktober 2002
Der er nu over 400 autoriserede vagtselskaber i Danmark og intet
tyder på, at antallet mindskes, selvom det i hvert fald tidligere,
var et af målene med Dansikrings massive opkøb. De mange nye
selskaber trykker priserne og bidrager til et rodet og forvirret
billede af branchen ude hos kunderne.
De mange nye selskaber har også medført at tonen er skærpet mellem
selskaberne, konkurrencen er hård og metoder der tidligere kun er
set hos meget uheldige elementer er nu hverdag for andre. F.eks.
anonyme henvendelser til konkurrenternes kunder og medarbejdere er
helt almindelige, ligesom rygter og usandheder tilflyder branchen og
kunderne i en strid strøm.
Måske kan det gavne rygtesprederen der kan få en kunde eller to, men
skaden er på længere sigt uhelbredelig, skaderne er kroniske og
betyder at hele branchen, incl. selskabet selv, stemples som
banditter, løgnere og svindlere. Just ikke noget godt kendetegn for
en sikkerhedsbranche, og i hvert fald vil de helt store selskaber
kunne distancere sig fra de mindre selskaber, der med sådanne
fremgangsmåder ødelægger det for sig selv og kollegaerne i branchen.
Vagtkontakt.dk kender til en del eksempler, f.eks. at en konkurrent
ringer til en kunde og meddeler at kundens nuværende leverandør er
gået konkurs og direktøren er stukket af med autorisationen (red.:
Hvorfor det ??) kunden henvendte sig til sin leverandør der måtte
pudse en advokat på konkurrenten, for at stoppe udspredelsen af
disse grove usandheder.
Det er som tidligere nævnt en sag at tilbyde billigere priser end
andre, det er betingelserne for et liberalt marked, at kvaliteten er
forskellig er vel også ok og vil medarbejderne finde sig i
arbejdsforholdene og fagforeningerne ikke forsøger at ændre tingenes
tilstande, er det også noget der kan accepteres.
Konkurrencen er hård, men de nævnte metoder er langt udover hvad vi
som professionelle vagtselskaber bør bruge vores tid på, interne
stridigheder mellem selskaberne bør løses i retssalene og ikke i
offentligheden eller ude hos kunderne. Parterne kan så bruge de
muligheder lovgivningen tillader. Også her må herske det ordsprog,
at den kloge narre den mindre kloge, selvom det måske ikke altid er
mest retfærdigt, så må man som taber bide i det sure æble.
Til Top
VAGTEN VAR HURTIGT FREMME
November 2002
Den kommunale vagt i Hvidovre var hurtigt fremme på alarmen, ja
faktisk så hurtigt, at tyvene blev overrasket, da de løb fra stedet,
løb de forbi vagtbilen og smed et koben igennem forruden.
Til Top
S&P SECURITY - IGEN UHELDIGE
November 2002
På trods af, at man frygtede et røveri og chaufføren på en
pengetransport fra S&P Security var i telefonkontakt med sit
bagland, mens han skulle hente omsætningen hos en lokalbrugs i
Lyngby, blev han holdt op af 2 røvere der forsvandt med 75.000
kroner, det er tredje gang i år, at en pengetransport bliver røvet
ved denne butik.
Til Top
STREJKE HOS FALCK SECURITAS
November 2002
Vægtere er blevet opsagt og deres arbejde udliciteret til andre
selskaber over hele Sjælland, Kontrolcentralen i Albertslund
nedlægges og en række medarbejdere er blevet sagt op, usikkerheden
og utilfredsheden hos medarbejderne har betydet arbejdsnedlæggelser
blandt både vægtere og vagtassistenter.
Til Top
TO MEDARBEJDERE STJAL 400.000 KRONER
November 2002
Det kan være svært at passe på andres penge, sværere er det måske at
skulle sidde dag efter dag og tælle millionerne, mens man mangler
til saltet derhjemme. I hvert fald var det for fristende for to mænd
der arbejdede i værdicentret hos Dansikring i Glostrup, de to mænd
fjernede 400.000 kroner i kontanter fra de sikret lokaler.
Efterforskningen førte hurtigt politiet på sporet af de to mænd, som
kort efter erkendte forholdet.
Til Top
SELSKAB
SOLGT
November 2002
Installationsselskabet MicroSign er blevet overtaget af TAC A/S der
er en svensk koncern der er verdensleder indenfor
informationsteknologi, styring og regulering af tekniske
installatioer m.v. TAC-koncernen bliver med opkøbet nu også
repræsenteret i Danmark, hvilket man ikke har været tidligere.
Til Top
TELE
DANMARK TILSYNELADENDE VED AT SKIFTE HEST
November 2002
TDC og Sikringsvagten har indgået en aftale om alarmkørsel i
Storstrøms Amt på TDC’s adresser, meget tyder på, at aftalen kan
udvides til en landsdækkende aftale hvor også andre produkter kan
finde vej.
Til Top
VAGTBIL MED FØRSTEHJÆLPSUDSTYR
November 2002
LEGO Security der betjener Lego i Billund, har udstyret vagtbilen
med avanceret førstehjælpsudstyr som bla. En fuldautomatisk
defibrillator. Årsagen var for lang ventetid på ambulancerne fra
Grindsted. Vagterne har til deres grundlæggende
førstehjælpsuddannelse fået bygget mere viden på, således at
vagterne f.eks. nu kan bruge en defibrillator hvis uheldet er ude
blandt de ansatte eller parkens gæster.
Udstyret er leveret af Falck som også står for uddannelsen af
vagterne, en gang årligt skal vagterne til et genopfriskningskursus
og ca. hver tredje måned, til en computertest.
Til Top
FALCK SECURITAS I SPÆNDENDE PROJEKT
November 2002
Tidligere blev Falck Securitas tit skudt i skoene, at de ikke som
Danmarks største vagtselskab forsøgte at udvikle vagtmarkedet,
specielt Dansikring har været fremme med kritik.
Uantastet kritikken, er Falck Securitas i hvert fald i gang med et
spændende projekt, nemlig oprettelsen af en specielafdeling. De
rigtige ledere er ansat, begge med en baggrund i politiet der kun
kan give respekt, samtidig medbringer de også et godt netværk.
Specielafdelingen har fået en pose penge og er nu i gang med at
uddanne 15 vægtere i bla. Køreteknik m.v. De første 14 dages
uddannelse er sat af på kalenderen.
Afdelingen skal løse alle typer for vagt der ligger udenfor det
traditionelle, f.eks. følgevagt og eventvagt ved VIP-forestillinger,
firmaarrangementer m.v.
Det skal blive spændende at følge projektet, Dansikring har en
lignende afdeling, men helt uden samme power og visioner.
Til Top
POLITIET FINDER PENGE
December 2002
Efter et godt stykke arbejde, fandt politiet de godt 2.5 mio. kr.
som chaufføren på en Dansikring transport stjal sammen med en
kammerat og siden gemte. I første omgang oplyste chaufføren at have
været udsat for et røveri, men politiet fik hurtig mistanke og fandt
frem til sandheden og nu også pengene som var gravet ned.
Da begge gerningsmænd har tilstået og pengene er fundet, gav
politiet de to tyveknægte orlov i julen, men bagefter venter det
retslige efterspil og en tur i fængsel.
Nogle burde nok begynde at kigge lidt på lønninger og arbejdsforhold
i den del af branchen der har med værditransport at gøre, for mange
uheldige episoder har vist at der er noget helt rivende galt.
Til Top
EFTER MANGE TRÆNGSLER OG BESVÆRLIGHEDER
December 2002
Halvdelen faldt fra, andre oplevede manglende støtte fra
arbejdsgiveren, langtidssygemelding hos en af lærerne og problemer
med eksamen har været den negative del af det første hold uddannet
Sikkerhedsvagter hos AMU i København.
Dog skal der lyde stort tillykke til eleverne der alle bestod med en
flot eksamen, de har gennemgået en både spændende og krævende
uddannelse igennem to år og burde nu være eftertragtet arbejdskraft
for ethvert seriøst vagtselskab.
Det negative omkring hele uddannelsen er opbakningen fra de store
selskaber i branchen og meget tyder på, at den egentlige faglige
vagtuddannelse er død, før den kom i gang. Man må igen spørge sig
selv – hvad vil branchen i fremtiden?
Tidligere på året stoppede SamKurser med deres længerevarende
vagtuddannelse og spørgsmålet er: ”hvorfor er der så lille
interesser for længerevarende vagtuddannelser blandt de største
selskaber”. VSL har taget mange gode initiativer til bedre
uddannelse af vagterne, men her fra sidelinien virker det som om, at
de ikke får nogen som helst støtte fra deres modpart i branchen.
Samtidig kan man læse, at i Sverige satser man endnu mere på
vagtuddannelse og at branchen samlet bu har etableret et
”Sikkerhedsgymnasium” som bliver en overbygning til den almindelige
vagtuddannelse. Gymnasiet bliver en slags ”Vagtskole” på samme måde
som vi kender det fra den danske ”Politiskole”.
Til Top
DIREKTØR PÅ VEJ UD
December 2002
Ikke kun hos Falck Securitas er direktøren på vej væk, således kunne
man i Børsen under navne læse, at Direktør Michael Clausen er
udtrådt af bestyrelsen i Dansikring og en række associerede
selskaber og erstattes af Claus Grundelach Rasmussen. En sådan
melding betyder normalt, at personen forlader selskabet.
Til Top
SUR ÅRSTID FOR DØRMÆND
December 2002
Hele år 2002 har været præget af mange overfald på dørmænd og
december måneds mange julefrokoster sætter også sit præg på
dørmandenes ubehagelige side af jobbet.
I Aalborg blev en dørmand stukket ned med kniv og en person med
tilknytning til rockerkredse var gerningsmanden. I København blev en
dørmand alvorlige klø af en gruppe andengenerations-indvandrere.
I rækken af overfald dukker en historie op fra Randers, som mange
nok kan trække lidt på smilebåndet af, dog nok ikke dørmanden.
Da en stor dørmand ville smide en 54 kilo og 160 høj pige ud af
diskoteket, fik han noget af en overraskelse, for pludselig stak
pigen et knytnæve slag direkte i hovedet på dørmanden der udover
stoltheden, mistede en kontaktlinse og fik hævelser i hovedet og
måtte en tur på skadestuen.
Pigen der slog er dog heller ikke hvem som helst, hun er nemlig et
af Danmarks største boksetalenter og kan slå en proper nævne.
Til Top
VAGTSKIFTE I FALCK SECURITAS
December 2002
Administrerende direktør Maarten van Engeland i Falck Securitas
stopper for at tiltræde en stilling i TDC. Det ventes i spænding
hvem der overtager den ”varme stol”. Maarten van Engeland takker
farvel efter periode nummer to i Falck Securitas.
Til Top
EKSERMINEREDE SIKRINGSLEDER NR 100
December 2002
Den 11 og 12 december var der eksamen i Sikkerhedens Hus i Hvidovre,
her var et nyt hold kursister til den afsluttende eksamen som
Eksermineret Sikringsleder.
NUSA der står bag uddannelsen kunne ved en lille reception for de
nye Sikringsledere, ønske tillykke til Eksermineret Sikringsleder
nr. 100 i Danmark.
Til Top
EN GANG TIL
December 2002
Så løb endnu en ansat på en værditransport med pengene, en 26-årig
vægter har tilstået at have stjålet to-tre millioner fra sin egen
pengetransport. Selvom den anholdte har tilstået, har politiet ikke
fundet pengene. Chaufføren fra Dansikring lavede tyveriet sammen med
en kammerat og opdigtede i første omgang et røveri mod transporten i
København.
Til Top
SIKRINGSVAGTEN VINDER OG TABER
December 2002
Sikringsvagten har fået flere større og spændende aftaler med bla.
TDC, men alt tyder på, at man nu mister sin landsaftale med COOP
Danmark, som er Sikringsvagtens største enkeltkunde. Hvem der skal
løse opgaven i fremtiden er endnu ikke offentliggjort.
Til Top
FORTSAT URO I FALCK SECURITAS
December 2002
Vægterne i Falck Securitas er fortsat urolige, der sker stadigvæk
fyringer, specielt i provinsen på Sjælland. Vægtere med mere end 25
års ansættelse smides på porten, mens deres arbejde overtages af
underleverandører. Nye rygter tyder på, at der snart vil ske endnu
en fyringsrunde blandt vagtpersonalet.
Så både vægtere og kunder er bekymret over udviklingen og alt tyder
på, at alt kørende vagtarbejde udenfor Storkøbenhavn er på vej væk
fra egne ansatte, men mange frygter at også København bliver ramt.
Flere underleverandører er tidligere ansatte i Falck Securitas, men
mange nye samarbejdsaftaler med mindre vagtselskaber er også en
konsekvens af den ændret strategi, ligesom Siemens Cerberus også som
et led i samarbejdet skal løse opgaver for Falck Securitas.
Til Top
ANMELDESE AF EN GOD BOG
December 2002
Henrik Bramsborg har skrevet bogen "lille guide til
overvågningsgenkendelse" bogen er velskrevet og giver i klart sporg,
et godt indtryk af den "usynlige bodyguars" arbejdsbetingelser, ikke
på en "karl-smart" måde, men ved at gennemgå nogle af de metoder der
arbejdes på, sammenfletter Henrik både information og introduktion
på samme tid til en spændende verden, som vi kun kender meget lidt
til i Danmark.
Bodyguard er måske et stærkt ord i Danmark, da arbejdsbetingelserne
er noget ulige de fleste andres, men når man læser bogen, forstår
man hvad bodyguard også er.
Mere information og bestilling af bogen kan ske på www.bramsborg.com
Til Top |